De to MARIA Ó-udstillinger i Glumsø er blevet forlænget


Udstillingerne har vakt opmærksomhed og begge er nu blevet forlænget. Johanne M. Jensen (datter af Maria Ò og Alfred M Jensen) skriver om sin mors udstillinger:
"På de to udstillinger i Glumsø Kro og Cafe Rejseladen kan man se Maria Ó's farvestærke landskaber og portrætter, med forskellig grad af abstraktion. I Rejseladen kigger jeg som lille pige ind af Vindheimars køkkenvindue i skyggernes fine gråtoner, mens børn danser ballet på en heftigt orange baggrund på næste billede. Der er rustrødt, sort og ild fra vulkanudbruddet på Heimaey. Og fjeldet Esja, der altid skifter farve med lyset, kan skimtes lyslilla over den buede bakke i strædet på Reykjavik. Jøklen på Snæfellsnes bliver til ånder og fjelddans på et lille billede, mens Kristus med blå kjortel på et andet danner et kors, der lyser i mørket. Indbyrdes harmoniske værker til trods for de stærke farver og motiver.
Portrætter og menneskeliv med drømme, dans og musik. Naturens vildskab, skønhed og dens rolige åndedrag. Fredens lys, kvindesind og fremtidshåb - disse motiver, modsætninger og historier fortsætter i andre billeder i den Store sal i Medborgerhuset Glumsø Kro”.
I Café Rejseladen fortsætter udstillingen indtil lørdag d. 29. april, og i Medborgerhusets sal til lørdag d. 3. juni.
 
 

 

DA MAGT'en KOM TIL REJSELADEN

Fredag d. 10. februar havde kulturforeningen Rejseladen besøg af den politiske satiregruppe MAGT.

Drengene er skarpe, morsomme og fantastisk underholdende i deres nye show "Gør Danmark Stort Igen".

Flaget

Find drengene her https://www.facebook.com/humorgruppenMAGT/ eller på youtube.com, hvis du gik glip af deres show.

 

 

 

Maleriudstilling i Glumsø 4/1-1/4 2017

IMG 0701IMG 0674

Klik for at se film fra ferniseringen 

 

Fra 4/1 til 1/4 2017 udstiller Café Rejseladen i Glumsø ca. 30 værker af den islandske 1900-tals maler og grafiker Maria H. Ólafsdóttir (1921-79), kaldet Maria Ó.

Udstillingen, der også indbefatter udstilling i salen i medborgerhuset Glumsø Kro, er arrangeret i samarbejde med Vindheimar Kunstnerhjem / Museum i Næsby.

Udstillingen er et eksperiment. Hvor meget kan og vil en by som Glumsø kunne synliggøre Maria Ó og hendes værker og bidrage til at lukke hende ud af billedkunstens store ’glemmebog’?

Maria Ó er hverken ’kendt’ hjemme i Island eller i Danmark, hvor hun fra midten af 40’erne uddannede sig på Akademiet og siden arbejdede med sin kunst. Dels i København og dels i Vindheimar i Næsby ved Glumsø. Sammen med sin kunstnermand gennem 25 år, Alfred I. Jensen, udstillede hun hvert efterår indtil 1976 i den statsanerkendte kunstnergruppe SE på Charlottenborg.

Det var måske en fejl. De fleste andre af tidens talentfulde kunstnere brugte tid og kræfter på at lægge op til de censurerede udstillinger. Og det er hovedsagelig blandt dem, man i dag finder de ’kendte’ 1900-tals malere.

Et eksempel på en kvindelig en af slagsen er islandske Júliana Sveinsdóttir (1889-1966). Hendes værker er for tiden udstillet på Kunstmuseet i Tønder (17/9 2016 til 30/1 2017), og derefter flyttes udstillingen til Sophienholm (29/4 til 18/6). Denne udstilling er arrangeret som en efterdønning af fejringen af 100-året for kvinders stemmeret.

Et andet eksempel er færøske Ruth Smith (1913-58). Som et led i fejringen af omtalte 100-år arrangeredes i 2015 en nordisk vandreudstilling med hende og Júliana Sveinsdóttir: ’Tvær sterkar– To stærke’. (Listasafn Reykjavikur 19/6 til 30/8, Listasavn Færoya 19/9 til 1/11 og Nordatlantens Brygge 9/11 2015 til 10/1 2016).

Maria Ó har som nævnt udstillet i en statsanerkendt kunstnergruppe fra 1952-76, og hun har haft soloudstilling i Nordens Hus i Reykjavik både i 1973 og 1976. Men hun har været glemt siden sin død, og hendes værker er ikke medtaget i kunsthistorien eller er siden blevet udstillet på større anerkendte udstillingssteder. Sådan som det skete, da direktøren for Fuglsang Kunstmuseum, Anne Højer Petersen, i 2008 anbefalede Alfreds efterladte kunst, og Rønnebæksholm tog handsken op (17/1 til 29/2 2009, udstillingen ’Dobbelte spor’).

Spørgsmålet er nu, om det kan lykkes at få Glumsø-udstillingen til skabe tilstrækkelig opmærksomhed om Maria Ó og hendes værker, sådan at ’nogen’ – enten fra Island eller fra Danmark – vil få det til at ske.

De udstillede værker ejes af Marias og Alfreds ældste datter, cand.com. Johanne M. Jensen i Næsby. Salg til private vil kun undtagelsesvis kunne finde sted.

 

PS: Café Rejseladens kommende 8. marts arrangement vil - i relation til udstillingen - handle om muligheder og vilkår for kvindelige 1900-tals kunstnere i Norden.


 

 

FREDAGSSKAK OG FYRAFTENSØL

 

Fredag d. 30. september fejrede vi i Caféen 2 af vores mange stamgæster.

De to glade gæster, Per og Michael, rundede 'Happy Hour' 200 gange.

Fredag efter fredag slutter de ugen af med et spil skak og den blå Alé. Happy Hour er 2 for 1 pris.

SKAK

 

Bestyrelsesmedlem Jens Lyhne holdt tale for jubilarerne:

For ikke mange måneder siden kunne cafeen fejre, at Conni og Erik havde spist fiskemenu 200 gange.

I et anfald af overmod vovede Per den påstand, det kunne han og Michael også godt klare, dog ikke i form af fisk,

men en lidt mere flydende vare, som Rejseladen har i rigelig mængde på hylden i køleskabet.

200 gange ”happy hour” er noget af en præstation. Det kan diskuteres, om den hører hjemme i kategorien sportspræstationer,

meeen der er da noget, der hedder skak-VM. Og skak er en disciplin I to dyrker flittigt. Det er usikkert, om I spiller om at vinde håneretten

eller snarere tabe retten til at give den næste omgang?

Som vikar for Rie kan jeg fastslå, at Rejseladen elsker stamgæster, og Per og Michael kaster i høj grad glans over cafeen.

Som Per udtalte for et par dage siden: ”Vi kommer jo ret tit!” Den lader jeg lige stå et øjeblik som kandidat til at blive årets underdrivelse!!

Til slut vil jeg gerne sætte en fed streg under ”happy hour” ved dels at sætte jeres blå bajere på huset og dels overrække jer

hver et diplom udført i plakatmagerens værksted. Bent har efter sigende lavet det med kærlig hånd. Jeg vil ikke udbringe et leve for P&M,

men derimod slå over i engelsk og sige many happy returns!!!

 

 

 

 25/8 2016: Ca 100 glade børn fra Glumsø børnehaver Haletudsen og Rumlepotten

fik en god oplevelsemed dukketeater " konen i muddergrøften" som blev opført på kroen.

Arrangementet blev sponseret af Rejseladens Folkekøkken.

kuffertteater2


 

Røde Kors havde inviteret og vores "Tre tenorer" underholdt.

tre flotte fyre