Om at blive frivillig

Kulturforeningen Rejseladen er bl.a. en café baseret på frivilligt virke i Glumsø. De frivillige melder sig til at tage typisk et par vagter om måneden. En vagt kan enten være i køkkenet eller baren.


Flere frivillige til Kulturforeningen Rejseladen.

Vi søger flere frivillige til vores sprudlende cafémiljø i Glumsø.

Du behøver ikke at have ild i rumpen, men det hjælper! Vi kan tilbyde grundig oplæring og derefter fra 3-4 bar- eller køkkenvagter om måneden.

Kan du lide at lave mad til mange (op til 30 ved fuldt hus), så betaler vi dit hygiejnekursus.

En vagt er på fire timer. Hvis du bedre kan lide at lave arrangementer, har vi bestemt også brug for dig.

Vi er gode til at have travlt, og vi har en frisk men kærlig omgangsform, og vi har mange tilfredse kunder.

Køkkenvagt

Opgaven består i tilberedning af mad onsdag, torsdag og fredag. Derudover skal der laves sandwich og nachos. Det er væsentlig forudsætning, at man har hygiejnebevis - ellers har man ikke noget at gøre i køkkenet. Rejseladen hjælper gerne til at få et bevis, da vi betaler kursus og eksamensomkostninger.

Har du lyst og mod på det, så kontakt os i cafeen eller pr. telefon 42 52 41 71

Barvagt

Opgaven består i servering af mad og drikkevarer samt indsætning af snavset service i opmaskemaskine. Der er god chance for kontakt til andre i Glumsø og omegn.

Vagttider

Onsdag/torsdag kl. 15.30-18.30 møder ind, åbner cafeen og betjener gæster.

Onsdag/torsdag kl. 17.30-21.00 betjener gæster og lukker kl. 20 og så går der ½ til 1 time til oprydning.

Fredag  kl. 15.30-19.00 møder ind, åbner cafeen og betjener gæster.

Fredag kl. 19.00 - 21.30, lukker kl. 21 og så går der en halv time til oprydning.

Der kan forekomme mindre justeringer.

Dertil kommer vagter til folkekøkken, brunch, spissammen, begravelseskaffe, de har deres helt eget liv.

Café Rejseladen - Storegade 2, 4171 Glumsø - Tlf. (+45)42514171 www.rejseladen.dk

Om at være

Frivillig